ALS ODDE
- mellem fjord og hav -
af Helge Qvistorff
Det havde regnet hele natten, men om morgenen delte himmelen sig mellem blåt, hvidt og gråt. Sådan en smuk himmel på denne tidlige augustmorgen. Lyse striber af sollys trak ned mod Kattegat som egerne i et hjul. Helt ude på spidsen af Himmerland, hvor Mariager Fjord bliver til hav, stod der tre gamle knarke med vejrbidte ansigter. Det var åbenlyst, at de var lokale. To af dem havde kikkerten med, og begge konstaterede med megen ornitologisk ekspertviden, men også med megen uenighed, hvilken fugl der netop strøg lavt hen over det blikstille vand.
Pludselig pegede den tredje, der ikke havde blandet sig i den fuglevidenskabelige tvist, og sagde: "Se …!” Og dér – blot halvtreds meter fra molen på Als Odde legede to marsvin. De hyggede sig, gjorde de. Snart kom den enes rygfinne og så et stykke af ryggen op af vandet, og umiddelbart efter kom den anden, som var det en konkurrence i synkronsvømning.
På en sommerdag er der mange, der besøger Himmerlands sydøstligste spids og nyder synet af lystbåde, der sejler forbi.
En enkelt vildfaren bil med tyske turister er kommet herud på Odden, og så kan de ikke komme længere. Men hvad enten man bestiger det højeste bjerg, går ned i den dybeste kløft, eller som her besøger den yderste pynt, så har det sin egen charme. Og den yderste pynt er her, for Als Odde er en blindgyde.
Der er sådan set kun at parkere bilen og stå ud for at nyde den lille havn, hvis man da kan kalde den en havn. Det er vel egentlig kun et fortøjningssted eller anløbsplads for lodsbådene og det antal småbåde, som de lokale dels bruger til en sejltur med kone og børn på den smukke Mariager Fjord, men mest til at fiske skrubber, rødspætter, havørred, ål eller hornfisk. Og en sjælden gang er det lykkens gang, og så hedder det pighvar.
I fugleflugtslinje fra ”Odden” er der kun 5 km til ”Overgaard”, men skal man køre turen, skal man over broen ved Hadsund, og så er der næsten 40 km til den kønne herregård, der også ejede betydelige områder på Als Odde.
Als Odde, eller i daglig tale bare ”Odden”, er et prægtigt sted. Fra den lille mole, der er anløbsplads for den skingerrøde eller kollegaen, den skingergrønne lodsbåd og for nogle få små motorbåde og joller, har man udsynet mod Mariager Fjord til den ene side og Kattegat til den anden. Her er der blot 400 meter, der skiller Himmerland fra Ommersyssel eller Kronjylland, som landet hedder syd for fjorden. Derovre har de både skov, marker, strandenge og kæmpestore vindmøller, og det hører alt sammen ind under godset Overgaard. Man kan lige ane spidsen af herregårdens kobberprydede tårn, og man spørger sig selv: ”Gad vide, hvad der gemmer sig nedenunder?” Og svaret er, at Overgaard er en af landets smukkeste og mest oprindelige herregårde.
Jo, det er et godt sted at fiske, hvad enten det er fra den lille båd eller fra molen. Det ved marsvinene også, og sælerne er ikke mindre kløgtige. Fedladne efter et godt fiskeri kan man være heldig at se dem ligge lige så roligt og slå mave på en af sandbankerne nær molen.
Der er et cafeteria herude, ikke stort, men rart. Det er ikke altid, der er åbent, for det skal vel drives mere af begejstring end for økonomisk vinding. Men det sætter nu prikken over i’et, når man kan gå ind og få et lille måltid mad, en pølse med svøb og et køligt glas fadøl eller en kop kaffe og et stykke lagkage, alt mens man sidder og nyder udsynet til livet her på den yderste pynt.
De lokale fiskeres både og grej er klar til fiskeri på fjorden eller i Kattegat.
En motorbåd er hejst op i en galge ved et lille moderne skur ved vandet. Man kan se, at det er en af de både, der kan sejle med en fandens fart, og det skal den kunne, for huset og båden hører til Oddens lokale vandskiklub.
Malerisk står fiskernes gamle skur med græstørv på taget lige ved siden af, og man kan også se fiskernes lange stager, der lidt længere fremme står opstillet som et kinesisk pindespil, og hvor også deres både ligger klar til en fisketur på fjord eller hav. Alt sammen er det med til at give stedet en særlig charme. Jo, der er malerisk på Odden.
PILETRÆET OG DEN GAMLE KRO
”Jægerhuset” er en charmerende restaurant med mindelser om ”de gode gamle dage”.
Der er stort set kun én retning, når man kan tage herfra, og det er nordpå, men man kan gøre det på flere måder. Man kan tage vejen gennem Odden, hvor man kommer forbi den dejlige kro ”Jægerhuset” – rød, stråtækt og med bindingsværk.
Den er gammel, og det er den også indenfor. Det er som at komme 50 år eller mere tilbage i tiden, og der har Gud ske tak og lov ikke været nogen indretningsarkitekt til at blande sig i indretningen. Den er sket pø om pø gennem tiden, og det borger ikke for det stilrene, men det borger for hygge. Der er atmosfære, og så er det muligt at få god gammeldags dansk mad, og god gammeldags dansk mad er ikke at foragte. Tværtimod. En dejlig gang stegt flæsk med persillesovs og vildmosekartofler samt tyttebær. Det er guf!
Ved stambordet i krostuen sidder de lokale og får deres kop øl, snakken går, anekdoter og vittigheder afløser hinanden. Der lugter lidt af fisk, men de fleste af dem har vist også en af de små joller med påhængsmotor, som de på en trailer kører ned til Odden, hvor de kan bakke traileren lige ud i vandet, så båden kan få vand under kølen. Og så står de til havs og fisker. Om det er helt i overensstemmelse med gældende regler og love er der vist ingen, der bekymrer sig om. At komme hjem til konen med en af de eftertragtede fisk på krogen er vigtigere end love og regler. De spiser meget fisk på Odden!
Det siges, at det spøger i ”Jægerhuset”, og det er jo absolut et ekstra trækplaster, tilmed ganske gratis. I øvrigt kalder krokonen, Lise sig for ”Skovheksen”, så der er nok noget om snakken.
Og så skal man lige lægge mærke til det meget store træ lige før ”Jægerhuset” – en pil af betydelig alder. Den har stået her i mange år – lige fra dengang, da hele dette område ikke var skov som i dag, men sandmiler blandet med lyngklædt strandeng. Her har pilen formodentlig stået som en enlig kæmpe, for det er kun et par generationer siden, at området blev tilplantet.
Hvor gammel er den? Med lidt held går den vel tilbage til begyndelsen af den danske guldalder, tilbage til 1700-tallet og er 300 år. Måske er den kun et par hundrede år. Her i Danmark kender vi næsten kun gamle pile, der er stynede, men her har vi den ægte vare som et fuldmodent træ – og den er stor. Meget stor.
Fortsætter man ad vejen nordpå kommer man først til Odde By. ”By” er nu så meget sagt, for der er kun tale om ganske få huse. Blot en kilometer længere fremme når man til den hyggelige landsby Helberskov og senere til den lidt større landsby Als, der har givet navn til Als Odde.
HELBERSKOV
Helberskov blev aldrig udflyttet, og nogle af de gamle gårde ligger her endnu.
Helberskov er en af Himmerlands mest oprindelige landsbyer. Endnu bærer den præg fra dengang, hvor husene var med bindingsværk og stråtag. Storkene havde reder på nogle af stedets gårde, for de flade områder af hævet havbund rundt om Odden var et spisekammer for storken, og kun få kilometer væk lå Veddum, der var Danmarks storkeby nummer et. Godt og vel et par hundrede storke havde deres reder her. Der er ikke flere storke i Veddum, eller i Helberskov for den sags skyld, men bindingsværket er der endnu, og stråtagene er der også.
Og så var der en herlig købmandsbutik. Jørgen og Ulla (Østergaard) har haft den i mange år. Så mange, at det fortoner sig i fortiden hvor mange. Købmandsbutikken var ikke bare en købmandsbutik, den var et historisk klenodie. Udvalget var ikke som i Brugsen eller hos Bilka, men der var det, som sommerhusfolket skal bruge – både af levnedsmidler og af brugsgenstande lige fra værktøj og lommelygter til udenlandske blade og tidsskrifter. Der var tid til ”god tid”, og en snak med Jørgen eller Ulla var ren hygge. Den slags landkøbmænd findes ikke mere – ej heller i Helberskov. I 2014 var det desværre slut.
"BJERGET"
Fra toppen af ”Bjerget” er der en flot udsigt over den gamle landsby og ud til Odden, fjorden og havet.
Helberskov har et bjerg, og det hedder ”Bjerget”. Navnet er måske mere i overensstemmelse med himmerlandsk lune end med himmerlandsk beskedenhed. Als Odde er fladland, der har hævet sig lige op over havet ved landhævningen siden sidste istid. Da isen smeltede, efterlod den fire små øer langs den daværende kattegatkyst. Det var ”Bjerget”, højdedragene ved det, der i dag er Als, Mulbjergene ved Dokkedal og højdedraget i Toft Skov. I nogle årtusinder lå de der som fire idylliske og skovklædte småøer ude i havet, indtil landet hævede sig så meget, at de blev landfaste.
Den oprindelige kystlinje kan endnu ses, men det er fem kilometer inde i landet ved landsbyerne Veddum og Skelund. I Solbjergskovene ser man den gamle kystlinje meget tydeligt, og her på ”Gårdsens Vold” lå der efter sigende en sørøverborg i gamle dage.
”Bjerget” er en smuk baggrund til den kønne landsby Helberskov, og med en højde på små 30 meter, kan man såmænd godt få lidt sved på panden, når det skal bestiges. Men det skal gøres, og det er anstrengelserne værd. Man kan sætte sig på bænken på toppen og nyde udsigten, og det er en herlig udsigt ud over den kønne landsby, der ligger helt samlet, for udflytningen nåede aldrig hertil.
Her er der fredeligt, men sådan har det ikke altid været. Under 2. Verdenskrig havde tyskerne en mindre befæstning og lyttepost heroppe, og den skulle blive historisk, for stedets kommandant nægtede at overgive sig, før han fik ordre derpå fra Tyskland.
I sin glæde over befrielsen satte Helberskovs købmand dannebrog til tops i flagstangen, men det var tyskerne for meget, og de savede flagstangen over. Værre var det, at en af Oddens lodser, Ib Welling, der var gået under jorden nogle dage forinden, nu mente, at der var fred og ingen fare, og at han kunne tage hjem. Hvad der skete, er uklart, men han blev hentet af tyskerne, der formodentlig ville have ham til at lodse et tysk skib gennem fjorden, hvilket han sikkert har nægtet, og næste morgen fandt man ham skudt af ni skud på klos hold. Der er rejst en mindesten for ham helt ude på Odden.
Dagene gik, og kommandanten, en oberstløjtnant Simon, nægtede fortsat at overgive sig. Den 10. maj ankom fem små engelske panservogne til ”Bjerget” anført af en 21-årig løjtnant Pripps. Til de lokales store forundring havde de ikke travlt, og de var heller ikke særlig krigeriske, for de parkerede vognene neden for bakken, og så gav de sig til at lave the og satte sig på trinbrætterne for at drikke den. Efter den for englænderne så livsvigtige ”tea-time”, kørte de op og sagde til vagten, at de skulle tale med kommandanten. Denne lod meddele, at han ville komme om en halv time. Det var englænderne ikke helt tilfredse med, og hvor de før nærmest havde udstrålet at være venlige ”frelsersoldater”, var der ikke længere nogen tvivl om, hvem der bestemte. Løjtnant Pripps forlangte, at kommandanten skulle være der indenfor fem minutter, ellers ville de åbne ild. Modstræbende kom oberstløjtnant Simon som forlangt, og det aftaltes, at fæstningen overgav sig. 50 tyske soldater havde ligget klar med deres våben, men ikke et skud blev løsnet.
Endelig var krigen mod tyskerne slut, og den endte i Helberskov som det sidste sted i landet.
"MALLORCA"
Fra anløbspladsen kan man gå nordpå langs med vandet. En sti fører hen over strandengen. Nogle gange er den meget markant, og græsset er slået, andre gange er den blot et spor. Men du kan faktisk gå hele vejen fra Als Odde til turistmekkaet Øster Hurup, og det er en herlig tur. Turistforeningen og de forskellige grundejerforeninger burde indgå et samarbejde, om at forbedre stien og lave den til en rigtig trave- og cykelsti langs med vandet fra Øster Hurup til Himmerlands sydøstlige hjørne. Det ville være en attraktion.
Går du ad stien kan du se en lang hvid ø, der stikker op af vandet nogle hundrede meter ude i Kattegat. På dejligt varme sommerdage vil du se mennesker derude og en del småbåde. Vil du gå ud til øen, kan det lade sig gøre, for der er lavvandet. Hvor vandet er dybest, vil det nå dig til brystet.
Øen har den dejligste sandstrand, og her skal man ikke gå ret langt ud, før der er dybde, hvilket ellers er et problem langs kattegatkystens strande. Men herude har man Kattegat, hvor Kattegat er bedst. Det herligste rene saltvand, og den herligste sandstrand.
Øen har et navn, der bringer minder om sommervarme, kridhvide, vidunderlige strande, piger i bikini og maskuline strandløver. Navnet er ”Mallorca”, og det er så sandt, som det er sagt, for det er virkelig en sandstrand i klasse 1A. I øvrigt siges det, at nogle tyske turister bader i det bare ingenting, når de er ude på Mallorca, men det er en helt anden sag. Det giver dog alligevel visse overvejelser …!
FRA HADSUND TIL ODDEN
Skal man til Odden, kommer de fleste ad vejen fra Øster Hurup og Als eller ad landevejen fra Hadsund. Men der er en tredje mulighed, og den må man ikke undlade, for den vej er en oplevelse i sig selv.
Fra Hadsund kører man mod Als, men man drejer af i Visborg mod Havnø og Helberskov. Visborg er en dejlig landsby med sin smukke og højtliggende kirke. I udkanten af byen findes den store, gamle herregård Visborggaard med den smukke sandstensportal og med voldgrav. Sagn og legender knytter sig til stedet, men det er ikke sagn, at den kridhvide hest, som kong Christian den 10. red på ved Genforeningen i 1920, kom her fra Visborggaard. Den er begravet nær herregården, og der er sat en stor mindesten over den.
Fra den smukt istandsatte og stråtækte Havnø er der en herlig udsigt til Mariager Fjord, Hadsund og herregården Havnø.
Kort efter Visborg kan man se fjorden, og den følger man resten af vejen til Helberskov. Der er et kønt kig her fra strandengene, hvor der ofte er et stort antal svaner, til Hadsund med byens bro til Kronjylland. Herfra er der ingen mulighed for at krydse Mariager Fjord, før man kommer helt ind til Hobro i bunden af den, og det er mere end tyve kilometer væk.
En køn allé fører ned til den lille, men meget smukt beliggende herregård Havnø og dens avlsbygninger. Kort efter kan man se den stråtækte Havnø Mølle, der ligger på sin bakketop. Møllen er fuldstændig funktionsdygtig, og der er en herlig udsigt fra møllebakken.
Ældgamle egetræer med en underskov af hassel. Det er et sjældent syn i de nordjyske skove.
Det her er rigtigt herregårdsland med skov, marker og enge til græsning. Især er alléen gennem skoven smuk med gamle ege og aske og en skovbund, der bugner med ramsløg.
Snart kommer man til Lovnkær Skov. Sæt farten ned, for her har du mulighed for at se, hvordan Danmark så ud, dengang vi havde egetid. Du kommer igennem en egeskov, der er oprindelig, så oprindelig.
Hele vejen langs med fjorden er der et stort og højt dige, der er bygget i løbet af de senere generationer, og det betyder, at stort set hele området fra skoven og ud til fjorden er land, der er indvundet, hvorved der er skabt store marker fra Havnø til Helberskov.
DE SMUKKE STIER
Der er kilometervis af smukke stier gennem hele Odden, der bringer én gennem områder med indlandsklitter og sommerhusgrunde med diskret placerede sommerhuse. Det er en stor naturseværdighed.
På kryds og tværs gennem Odden – ikke kun Sommerland og Enebærvænget – findes de kønneste stier. Ofte snor de sig af sted gennem små bakker, der ikke bare er bakker. Det er klitter. Indlandsklitter fra dengang, hvor vore forgængere fældede træerne uden at vide, at det ville skabe problemer. Men det gjorde det. Langs hele Kattegatkysten satte sandflugten ind og lavede et klitlandskab som det, man kender ved Skagen. Det kan man nøje se, når man følger stierne. Det pudsige er bare, at klitterne indirekte er menneskeskabte. Godset Havnøs fæstere mellem Helberskov og Odden så med stor bekymring på, hvordan sandet ødelagde deres jorder. Derfor tillod godset, at de kunne tage alle de grene og ris de ville i Lovnkærskovene. Med dem lavede de så et risgærde, der skulle forhindre sandets fremmarch. Men sandet samlede sig langs gærdet og snart måtte de på den igen og sætte et nyt gærde ovenpå, og sådan blev man ved. Arbejdet på det flere kilometer lange dige varede mere end halvtreds år, og det må have været en enorm byde for lokalbefolkningen.
Nord for Enebærvænget ejer Adventistkirken et stort område, hvor der er kursus- og naturcenter med mange faciliteter. Sydligst i dette område er klitterne imponerende store og flotte. Adskillige af de stier, som Adventistkirken har anlagt, står i forbindelse med området, hvor grundejerforeningen Sommerland / Enebærvænget har til huse, og herfra fortsætter stierne gennem sommerhusområderne helt ned til anløbsbroen på Odden. Alt i alt drejer det sig om mange kilometer af naturoplevelser.
Det forjættende ved stierne er, at man ikke fornemmer, at man går i et sommerhusområde. Af og til ser man sommerhuse, der er trukket godt væk fra stierne, men de er aldrig påtrængende.
LIDT OM HISTORIEN
Da sandflugten havde sat ind, kunne man sidde på toppen af milerne og se til både Kattegat og til fjorden. Odden var langt mere en odde dengang end i dag. Den var ganske smal, og det var øde land. Kun helt ude på spidsen, hvor lodserne og fyrmesteren boede, var der liv. Ellers lå der kun nogle ganske få gårde ved Odde By og et par smugkroer mellem Als og Odden.
De gamle har kunnet fortælle, at årsagen til sandflugten i 1700-tallet og 1800-tallet var, at man fældede den oprindelige egeskov, og et af beviserne på det er, at mange huse i Helberskov er bygget af egetømmer fra Als Odde.
Man havde en digegreve dengang, som bestemte, hvornår de lokale skulle møde op og komme tang eller ålegræs på sandet, for at undgå at det føg. Man begyndte så småt på tilplantningen med fyr i midten af 1800-tallet, men det meste af det, det står i dag, er selvsået. Yderligere var man tilbøjelige til at pløje rigeligt langt ned i jorden på gårdene øst for landsbyen, og det gav fygesand, hvilket bevirkede, at der var sandflugt fra både øst og vest.
Sandflugten har givetvis været medvirkende til, at mange emigrerede til Amerika for at søge lykken, og det var forbavsende mange. Helberskov er det sted i landet, hvorfra der procentuelt udvandrede flest. En skolelærer i Helberskov lavede optegnelser over, hvor mange af hans elever, der var udvandret. Det drejede sig om 45% af pigerne og over 60% af drengene, der havde taget turen til ”Det forjættede Land”.
Det var ikke kun lodserne, der havde deres små både ved Odden. Det havde tolderen og kvægdriveren også. Sidstnævnte sejlede stude over til Overgaards havn på den anden side, der blev kaldt for Nøddenæs eller ”Kartoffelbroen”. Det sidste, fordi godset dyrkede mange kartofler, og de blev udskibede herfra.
Gennem århundreder var indsejlingen til fjorden et problem, og allerede tidligt måtte lodskarle ro den lokalkyndige lods ud til skibene. Sådan var det sikkert allerede dengang i 1500-tallet, da man sejlede kalk fra fjordens kalkværker til Kronborg, da Frederik 2. lod det ombygge til et renæssanceslot.
Det kan undre, at det var nødvendigt med lods, da Mariager Fjord ellers er kendt som landets dybeste fjord, men her ved Odden sander den til og selv i dag, hvor man hele tiden sørger for at uddybe sejlrenden, skal skibene siksakke sig gennem det første stykke af fjorden.
Fra molen kan man se det kønne gule hus, der husede både lodserne og tolderen. Midt i er der ligesom et lille tårn. Det er en udkigspost for lodsen, så han kunne se, når der kom et skib.
Fyrpasseren boede knap så fint. Han holdt til i det kønne bette hus ved siden af vandskiklubbens skur. Ude på molehovedet stod der et fyr, hvor der var et hjul med et tov oppe i toppen, og så hejste fyrpasseren fyret op. Det var vel med en tønde med brænde, der var ild i tilbage i de helt gamle tider. Senere brugte man gas eller petroleum. Først i 1963 kom der elektricitet.
I mange år styredes lodseriet fra Als Odde, men nu sker det fra Randers, og ofte kommer der en moderne orangefarvet lodsbåd herfra.
Als Odde er også et rart sted om vinteren, når det hele er dækket af sne, og hvor man kan se, hvordan isen skruer langs kysten.
At hele dette område engang havde været dækket af egeskov, fik man endnu et bevis på i de berygtede vintre, de såkaldte fimbulvintre, i begyndelsen af 1940-erne. Isskosserne skubbede så meget sand væk, at egestøddene kom til syne. Det gjorde de tyske miner i øvrigt også, idet isen pressede så meget på dem, at de detonerede.
Efter 2. Verdenskrig blev et stort område på Als Odde overtaget af Hjemmeværnet, blandt andet det område, der er Himmerlandsgården i dag. Det var den senere forsvars- og trafikminister Knud Østergaard, der som chef for Hjemmeværnet, år senere købte området, da Hjemmeværnet ikke længere havde brug for stedet. Han købte også det, der i dag er Sommerland og Enebærvænget, og som senere blev udstykket.
Som trafikminister stod Knud Østergaard for regeringens handlingsplan for den trafikale udvikling, og det var ham, der blev herostratisk berømt, da han efter god betænkningstid under et interview i tv svarede, at et godt argument for at bygge en Storebæltsbro var, at københavnerne kunne få frisk mælk!
SOMMERLAND OG ENEBÆRVÆNGET
Langs kysten fra Øster Hurup til Odden ligger der det ene sommerhusområde efter det andet. Fra Als og til Odden drejer det sig om ca. 1400 sommerhuse. 84 af disse sommerhuse, der ligger ved vejene Sommerland og Enebærvænget, hører ind under Grundejerforeningen Sommerland / Enebærvængets del af Odden. Der er noget særligt ved dette område, for det karakteristiske er, at grundene er meget store, og de ligger i et herligt landskab mellem landevejen og strandengene ud til Kattegat.
Så snart man drejer ind til Sommerland, står der et skilt, der siger, at der kun må køres med 30 km i timen. Man skal sætte farten ned, men det gør de fleste helt af sig selv, for dette er ferie- og fritidsland, hvor det drejer sig om at slappe af.
Det er ikke bare et sommerhusområde, det er også et skovområde, hvor høje fyrretræer med deres brunlilla bark har førsteretten, men på en måde har man her et studie i, hvordan træer indvandrer, for ud mod strandengene, hvor der er fugtigt, klarer rødel og birk sig bedst, længere ind viser egen sig, og så kommer fyrren. Men der er en ændring i gang, der uden tvivl er forårsaget af vort varmere klima, for overalt ser man små egetræer, der pibler op, og engang af åre vil egen få overtaget på fyrren, og det hele vil blive til egeskov. Vi har igen egetid i Danmark. Det er også eksemplet på, at egen kan klare sig i selv det argeste sand, og her er der sand overalt, men som man kan se, er fyr og birk også nøjsomme og har den evne.
Hele området er havbund, der er hævet gennem de seneste årtusinder, men modsat af, hvad man skulle tro, er her ikke fladt. Tværtimod. Det er et herligt bakket terræn, der byder på store naturoplevelser.
Det er faktisk træerne, der har givet navn til landsbyen Als og til Als Odde, for ordet ”als” kommer af ”alnæs”, der igen er afledt af ”ellenæs”. Navnet kendes helt tilbage til 1100-tallet.
Sommerland og Enebærvænget er for det modne publikum. De unge, der vil feste, må tage til Øster Hurup, hvor det sprudler med butikker, restauranter, cafeterier, barer og dansesteder. Stranden ved Øster Hurup er meget børnevenlig, men for det voksne klientel er Als bedre, og det er ikke langt væk. Her er der en badebro, hvor man kommer så langt ud, at man roligt kan hoppe i, hvis man vil have vand under kølen. Man behøver ikke at soppe et par hundrede meter for, at vandet når én til navlen. Her er der dybt nok.
Hvad er det egentlig, der gør Sommerland og Enebærvænget til noget særligt? Det er, at der er fred og idyl, og det er rare mennesker, der bor her. Det er også, at det er et skovområde, der ligger ganske tæt ved kysten. Endelig er der de dejlige stier, ad hvilke man kan gå en tur til molen.
Tager man turen en sommerdag, vil man på afstand se sommerhusfolket eller gæster fra Danmark, Norge, Sverige eller Tyskland, der griller på terrassen og nyder både solen og hyggeligt samvær med mad og vin. Man kan lide at være her, hvor dejlige sommerhuse ligger i en herlig natur, der er en blanding af skov, indlandsklitter, strandenge og strand. Her på Himmerlands sydøstlige hjørne, hvor Mariager Fjord møder Kattegat.
Litteratur
Andersen, Per: Fra Himmerland og Kjærs Herred: Lidt om færger, toldsteder og lodser på Mariager Fjord.
Huhle, Robert: Bogen om Himmerland, 1958
Interview med Christian Lübeck, Hans Lübeck og Chr. Christensen
Juul, Carl: Lokalhistorie nr. 12 og 13: Helberskov i gamle dage. Nogle optegnelser om gamle dages Helberskov af Christian B. Lund, lærer i Granslev ved Laurbjerg
Qvistorff, Helge V.: - en buket af nordjylland
Toubro, Jørgen: Mariager Fjord 1940 -45. Træk af besættelsestidens historie